VinterVandring er en faciliteret vandretur for en lille gruppe mennesker, hvor du vandrer dig til større erkendelse i dit arbejdsliv og dit liv.
På VinterVandring vandrer vi i den smukke natur på Langeland. Vi går på opdagelse i vinterlandskabet og konkretisere dine ønsker for dit fremtidige arbejdsliv.
VinterVandring er en sansebaseret vandring, som du muligvis kender fra VisionWalk eller VandreCoaching. Visualisering er vores metode. På denne 1-dags vandretur er der indlagt tænkepauser, så du kan få noteret dine tanker ned, som du kan arbejde videre med. VinterVandring faciliteres af vandrecoach Kristine Karlshøj.
Kristine Karlshøj drives af at hjælpe mennesker til at udvikle sig fagligt og personligt. Hun har selv erfaring som leder, og uddanner ledere. Kristine er ivrig vandrer i sin fritid, og kender det Langelandske landskab, som vi skal vandre i sammen. Du kan læse mere om Kristines kompetencer som procesdesigner og facilitator her.
Vælg mellem følgende datoer i vinteren 2022/23:
Fredag d. 18. november kl. 9.00 – 15.00 (få ledige pladser)
Fredag d. 9. december kl. 9.00 – 15.00 (fuldt booket)
Fredag d. 20. januar kl. 9.00 – 15.00
Fredag d. 10. februar kl. 9.00 – 15.00
Fredag d. 10. marts kl. 9.00 – 15.00
Vi vandrer ca. 20 kilometer på denne dag. Ruten består både af åbne vidder, kyst og skov på Nordlangeland.
Vi mødes kl. 9.00 og gør klar til afgang. Vi vandrer hele dagen, kun afbrudt af sanseoplevelser og spisepauser. Vandreturen kombineres med sansende naturaktiviteter, stillesidning og refleksionstid. Der er toilet undervejs, og mulighed for optankning af vand.
Vi slutter ofte dagen med et bål. Vi samles på bålpladsen og samler op på dagens tanker, så du bliver sendt hjem med ny energi og nyt udsyn til dit arbejdsliv – og dit liv.
Du skal trives med at gå flere timer i træk. Vi vandrer 16 -20 km på 6 timer. De fleste med almindelig fysisk, kan vandre den strækning. Der kræves ingen særlige friluftsfærdigheder for at deltage, men det er en fordel hvis du har vandret kortere ture lige op til VinterVandring. Påklædning efter vejret er essentielt for at få en god oplevelse.
Der er max 10 pladser på hver VinterVandring. Alle til den tid gældende corona-restriktioner overholdes selvfølgelig.
Der er fuld forplejning, frokost, kaffe, the og snacks, men egen drikkeflaske skal medbringes.